Når nervesystemet ikke har ro: Derfor kan du gøre alt rigtigt og stadig ikke heale

Du spiser sundt, træner, tager dine kosttilskud og passer din søvn, så godt du kan. Og alligevel sker der ikke rigtig noget. Ofte er svaret ikke, at du gør for lidt. Det er, at din krop aldrig får lov til at slappe så meget af, at den kan begynde at reparere.

Et nervesystem, der er bygget til at veksle

Dit autonome nervesystem arbejder i baggrunden og styrer alt det, du ikke behøver at tænke over: puls, vejrtrækning, fordøjelse, temperatur og en stor del af kroppens hormonelle og immunmæssige rytme. Groft sagt har det to gear. Det ene er det sympatiske nervesystem, ofte kaldet »kamp eller flugt«, hvor kroppen er i beredskab. Det andet er det parasympatiske nervesystem, ofte kaldet »hvil og fordøj«, hvor kroppen bedst kan restituere, fordøje og reparere.

Kroppen er lavet til at veksle mellem de to. Men mange af os lever i en hverdag, hvor vi skal nå det hele på den halve tid: arbejde, børn, hjem, træning, sociale forpligtelser og en indbakke, der aldrig er tom. Nervesystemet skelner ikke særligt godt mellem en reel fare og en lang to do-liste. Det registrerer bare, at der er travlt, og at der ikke er tid til at falde til ro.

Det, du ikke mærker i hverdagen

Når kroppen står i beredskab, prioriterer den anderledes. Det, der ikke er akut nødvendigt, bliver skruet ned for. Det kan blandt andet være:

• Fordøjelsen går på lavt blus, og maden bliver ikke nedbrudt og optaget lige så godt. Det kan give oppustethed, træg mave eller uregelmæssig mave.
• Blodsukkeret holdes højere, fordi kroppen gør energi klar til handling, og det kan give udsving, sukkertrang og træthed.
• Søvnen bliver lettere og mere urolig, fordi kroppen er på vagt.
• Åndedrættet bliver kortere og højere oppe i brystet, og skuldre, kæbe og mave holder fast i spændinger, uden at du lægger mærke til det.
• Immunforsvaret og inflammation påvirkes, når den her stressbelastning bliver langvarig.

Mange vænner sig så meget til den tilstand, at den føles helt normal. Man tænker ikke på, at man aldrig rigtig trækker vejret helt ned i maven, eller at man har det bedst, når man har travlt.

Nervesystemet og hormonerne

Hjernen og hormonsystemet taler sammen hele tiden. Vedvarende stress kan ændre signalerne mellem hjernen og æggestokkene, og for nogle kan det vise sig som en uregelmæssig cyklus, kraftigere PMS eller udeblevet ægløsning. Der er også forskning, der peger på, at stress kan påvirke skjoldbruskkirtlens hormoner og kroppens omdannelse af dem. Og så er der forbindelsen til tarmen: Vagusnerven er en af de vigtigste kommunikationsveje mellem tarm og hjerne, og når nervesystemet er i alarmberedskab, mærker tarmen det. Du kan læse mere om tarmen i indlægget Derfor leder så mange ubalancer tilbage til tarmen.

Når nervesystemet er blokaden

Det er her, mange kvinder føler sig fanget. De gør alt det, man »skal«: renser kosten, tager de rigtige kosttilskud og tager de rigtige tests. Men hvis kroppen hele tiden oplever, at den ikke er i sikkerhed, kan det være svært at komme videre. Kroppen heler bedst, når den føler sig tryg og har ro. Det er svært at reparere et hus, mens alarmen konstant går.

Det er ikke din skyld, og det betyder ikke, at kost, tests og kosttilskud er ligegyldige. De kan være en vigtig del af arbejdet. Men de virker ofte bedre, når nervesystemet også får opmærksomhed.

Tegn på, at nervesystemet mangler ro

Det kan muligvis vise sig på disse måder. Symptomerne kan have mange forskellige årsager, så man kan ikke ud fra dem alene fastslå, at de hænger sammen med nervesystemet.

• Du er træt, men samtidig oppe at køre, og det er svært at falde ned
• Du har uro i kroppen og tankemylder om aftenen
• Du har cravings og en tendens til ustabilt blodsukker
• Du bruger kaffe, sukker eller travlhed til at holde gang i dig selv
• Din mave reagerer, når du har travlt eller er presset
• Du har en kort lunte eller hjertebanken

Det kan du gøre

Regulering af nervesystemet behøver ikke være endnu en ting på listen. Det handler om at give kroppen små, gentagne beviser på, at der er ro nok. Vælg et par stykker, som føles overkommelige, frem for at prøve det hele på én gang.

• Lav en fast aftenrutine uden for meget stimulering den sidste time inden sengetid. Dæmpet lys og ingen skærm, hvis det er muligt.
• Lav rolige vejrtrækninger 2-3 gange dagligt, hvor du trækker vejret helt ned i maven og puster langsomt ud igen.
• Få morgenlys i 5-10 minutter dagligt, gerne udendørs, for at understøtte døgnrytmen.
• Gør noget dagligt, der giver tryghed og ro. Det behøver ikke være stort. Det kan være stilhed, natur eller noget andet, der føles trygt for dig.
• Spis, når du spiser. Undgå skærm og distraktion under måltiderne, så kroppen kan skifte over til at fordøje.
• Nynn, gurgl eller syng et par minutter. Vagusnerven har grene til bl.a. struben, og mange oplever det som en hurtig »reset« i løbet af dagen.
• Prøv blid selvberøring: en hånd på brystet eller maven et par minutter, eller en langsom selvmassage. Det er en enkel måde at signalere tryghed til kroppen på.
• Mindsk koffein, især efter kl. 12-14. Koffein kan for nogle holde det sympatiske nervesystem aktiveret langt ind på eftermiddagen og aftenen og dermed forstyrre både ro og søvn.

Nogle af de her ting har mere forskning bag sig end andre. Der er god forskning i fx lys om morgenen, rolige vejrtrækninger, faste aftenrutiner og koffeinens betydning for søvn. Inden for nynnen, gurgling og blid selvberøring er der stadig mindre forskning. Dem tror jeg på, fordi jeg oplever, at de giver mening for mange, og at de kan være et blidt supplement. Se dem som små forsøg, hvor du mærker efter, hvad der virker for netop din krop.

Kroppen heler bedst, når den oplever tryghed. Ro er ikke luksus, det er en forudsætning.

Oplever du vedvarende angst, nedtrykthed, panikanfald eller andre symptomer, der fylder meget, er det vigtigt at tale med din læge eller en psykolog. Det, jeg skriver her, erstatter ikke lægelig vurdering eller behandling.

Sådan arbejder jeg med det

I mit arbejde ser jeg på nervesystemet sammen med tarm, hormoner og livsstil, fordi de hænger sammen. Vil du høre, hvordan jeg kan hjælpe netop dig, er du velkommen til at skrive dig op til en uforpligtende samtale.